Onsdag formiddag kl. 10.31 modtog politiet en anmeldelse om en hændelse i Randers C, hvor en 54-årig mand havde fremvist en pistollignende genstand og udvist truende adfærd over for en 45-årig kvinde. Den 54-årige mand var ankommet til en adresse i samme bydel tirsdag aften kl. 21.47.
Flere patruljer blev sendt til stedet, hvor de anholdt manden med den fornødne magt. Han blev ilagt håndjern og visiteret, men der blev ikke fundet nogen ulovlige genstande på ham ved anholdelsen. Den 54-årige blev sigtet for at have fremført trusler på livet.
Ved en efterfølgende ransagning af hans bopæl fandt politiet to hardball-pistoler, som blev beslaglagt, samt et knojern. I hans bil blev der fundet et alubat. Manden blev derfor sigtet for at have overtrådt våbenloven i to tilfælde.
Under ransagningen fandt politiet også en del tusinde kroner i kontanter, som blev beslaglagt til fordring, da den 54-årige havde en større gæld til det offentlige. Desuden blev han sigtet for at have overtrådt et tilhold mod den 45-årige kvinde.