Onsdag kl. 12.00 vil Retten i Randers danne ramme om et grundlovsforhør, hvor en 44-årig kvinde fra Paraguay fremstilles. Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi sigter kvinden for ulovligt ophold i Danmark.
Kvinden blev anholdt mandag formiddag kl. 10.05 på en adresse i Randers C. Anholdelsen blev foretaget af betjente fra Østjyllands Politis Udlændingesektion i forbindelse med en bordelkontrol.
Udlændingestyrelsen har allerede truffet en administrativ afgørelse om udvisning af kvinden, og hun vil blive fremstillet i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling, indtil hendes endelige udsendelse kan effektueres.
Kilde: Østjyllands Politi