Torsdag aften kl. 20.20 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse fra en taxachauffør, der havde kørt en 38-årig mand fra Tilst til Randers. Den 38-årige nægtede at betale for turen og forsvandt op i sin lejlighed.
Mens taxachaufføren havde politiet i røret, fik han kontakt til manden, som truede med en hammer. En politipatrulje ankom kort tid efter og fandt manden i besiddelse af to hammere, som han havde gemt i sin jakke.
Den 38-årige mand blev sigtet for bedrageri samt for overtrædelse af våbenloven.