23-årig kvinde fremstilles i drabssag

Profilbillede
dato

Efterforskningen af drabet på en 40-årig mand i juli i Nimtofte har ført til, at Østjyllands Politi onsdag kl. 10.37 anholdt en 23-årig kvinde til sagen.

Hun bliver torsdag kl. 9.00 fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Randers

Den 23-årige kvinde blev sammen med tre andre personer den 18. juli 2022 anholdt i en koordineret anholdelsesaktion i Nimtofte, og dagen efter fremstillet i grundlovsforhør, hvor hun blev løsladt. 

Hun har siden løsladelsen fortsat været sigtet for manddrab og forsætlig ildspåsættelse af den afdødes varebil. 

”Vores omfattende efterforskning har nu ført til, at vi vurderer, at der er grundlag for at varetægtsfængsle den 23-årige, ” siger politiinspektør Brian Voss Olsen. 

 

Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre ved grundlovsforhøret, og Østjyllands Politi ønsker p.t. ikke at oplyse yderligere detaljer i sagen. 

Der sidder p.t. fem personer varetægtsfængslet i sagen. 

 

Læs mere om sagen i udsendte pressemeddelelse den 19. juli. 

Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Østjyllands Politi.
Kilde: Østjyllands Politi

Seneste på facebook