En patrulje på Glarbjergvej i Randers NØ fik onsdag kl. 16.14 øje på en meget langsomt kørende bil, som pludseligt gik i stå midt på vejen.
Betjentene tog kontakt til den 23-årige mand bag rattet, og da han virkede meget påvirket af alkohol, og der lå en tom flaske sprut på forsædet, blev han anholdt og sigtet for spirituskørsel.
En alkometertest viste en promille over 2,0, og da kørsel med så høj en promille defineres som vanvidskørsel, blev bilen beslaglagt med henblik på konfiskation. Det viste sig i øvrigt, at det var den 23-åriges fars bil.