23-årig anholdt i Randers for besiddelse af narko og ulovlig kniv

dato

Onsdag aften kl. 23.16 blev en 23-årig mand truffet af en patrulje fra Østjyllands Politi på en parkeringsplads på Bredstrupgade i Randers C. Politiet mistænkte manden for at være i besiddelse af ulovlige genstande, og han virkede nervøs ved betjentenes henvendelse.

Under en visitation fandt politiet receptpligtig medicin, ecstasy, amfetamin og hash på manden. Derudover havde han en låsbar enhåndsbetjent foldekniv i sin bukselinning. Den ulovlige kniv og narko blev beslaglagt med henblik på konfiskation og destruktion.

Manden blev sigtet for forsøg på salg af narko, narkobesiddelse og besiddelse af kniv på et offentligt tilgængeligt sted. Han blev efterfølgende anholdt og taget med på stationen.

Kilde: Østjyllands Politi

Seneste på facebook