2 Overlæger ved Laboratorieenheden Patologi, Regionshospitalet Randers

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

2 Stillinger som overenskomstansatte overlæger ønskes besat ved Laboratorieenheden - Patologi, Regionshospitalet Randers pr. 1. september 2023 eller efter aftale. 

Dine kvalifikationer

Du skal være dansk autoriseret overlæge i patologisk anatomi og cytologi, og have lyst samt evner til, at indgå i et teamwork med afdelingens øvrige læger og personale. 

Vi søger 2 overlæger, som har lyst til at være med til at udvikle afdelingen. 

Vi har en bredspektret præparatmængde indenfor gynækopatologi og gastropatologi sammen med screeningsprøverne indenfor cervixcytologi og tarmkræftscreening. 

Vi har også en interessant mængde af dermotopatologiprøver med mulighed for digital immunfluorescens. 

Det tilstræbes, at overlægerne bestrider mindst to specifikke områder. 

Vi tilbyder

En god og velfungerende arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og plads til humor. 

Vi har fokus på løbende videreuddannelse, hvorfor du vil blive tilbudt efteruddannelse på nationale og internationale kurser og kongresser. 

Vi kan også tilbyde dig supplerende lederuddannelse for funktionsledere i Regions Midtjylland. 

Afdelingen har indført digital patologi, hvilket giver mulighed for at indgå aftale om hjemmearbejdspladser til besvarelse af scannede præparater, digital supervision af uddannelseslæger og sparring med kollegaer.  

Vi har desuden planer om, at etablere et molekylærpatologisk laboratorium og på sigt at anvende NGS teknologi både for colorektal patologi og cervixcytologi. 

Desuden forventer vi at starte en akkrediteringsproces og udvikling af Al løsninger med en veletableret digital diagnostik. 

Stillingen er vagtfri. 

Regionshospitalet Randers har regional centerfunktion for screening mod livmoderhalskræft og opgaver relateret til alle regionens gynækologisk og obstetriske afdelinger. Vi udfører bl.a. et stort antal HPV-analyser. 

Laboratorieenheden – Patologi, Randers deltager også i screeningsprogrammet mod tarmkræft, og har centerfunktion for undersøgelse af tarmresektater med coloncancer. Endvidere modtages mange vævsprøver fra praktiserende læger og speciallæger. 

Laboratorieenheden - Patologi betjener Regionshospitalerne i Randers og Horsens samt Sundhedshuset i Grenaa og de mange praktiserende læger og speciallæger fordelt navnlig i den østlige del af Region Midtjylland. I forbindelse med screeningsprogrammet for livmoderhalskræft betjenes alle praktiserende læge i Region Midt. Afhængig af opgave vil det befolkningsmæssige grundlag derfor variere mellem ca. 400.000-700.000 borgere. 

Personalet 

Vi er i gang med at rekrutter speciallæger på fleksible vilkår. 

Stillingerne refererer til afdelingsledelsen og er indtil videre ikke forbundet med vagtforpligtelse. 

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den gældende overenskomst for overlæger indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Stillingerne er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse.
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation.

Du bør i din ansøgning forholde dig til speciallægens 7 roller, jf. Region Midtjyllands ”Retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger”, og du bør i videst mulig omfang dokumentere dine kvalifikationer inden for disse områder.

Udgangspunktet for at være kvalificeret til en overlægestilling er, at ansøgeren har haft ansættelse som afdelingslæge eller tilsvarende inden for det pågældende speciale eller fagområde i minimum fem år efter, at vedkommende har fået sin speciallægeanerkendelse.

Såfremt ansøgers kvalifikationer for varetagelse af en overlægestilling er opfyldt, kan der dispenseres fra udgangspunktet om minimum 5 års ansættelse som speciallæge forud for en ansættelse som overlæge.

For alle ansatte ved Regionshospitalet Randers er der rygeforbud.

Yderligere oplysninger om stillingen samt afdelings- og funktionsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til Cheflæge Parag Dabir tlf. 2049 4398 samt mailadresse paradabi@rm.dk

Ansøgningen skal sendes via link: ”Søg job/send ansøgning” og skal være modtaget senest d. 4. august 2023 kl. 12.00. Der afholdes samtaler i uge 34.  

Det er muligt at læse mere om Regionshospitalet Randers på www.regionshospitalet-randers.dk


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/2-overlaeger-ved-laboratorieenheden-patologi-regionshospitalet-randers/6m7xou/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878346

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook