Natten til fredag kl. 00.53 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en indbrudstyv var på spil i en slikforretning i Randers C.
En patrulje blev straks sendt til stedet, hvor betjentene ved deres ankomst til adressen kunne se, at en rude var blevet knust. I butikken var kasseapparatet blevet åbnet og tømt for kontanter, mens der lå slik flere forskellige steder rundt omkring på gulve. Ved kasseapparat stod en færdigblandet slikpose fyldt med bland-selv-slik.
I butikkens lager fandt betjentene kort tid efter frem til en 19-årig mand, der passede på signalementet fra anmeldelsen og angiveligt forsøgte at gemme sig, da han ikke var nået væk fra stedet inden politiets ankomst. Han blev derfor anholdt, sigtet for at have begået indbrudstyveri.
Den 19-årige havde skåret sig i forbindelse med rudeknusningen til butikken, og da der blev fundet friske blodspor på kasseapparatet, beslaglagde Østjyllands Politi nogle få tusinde kroner fra den unge mand, som han blev fundet i besiddelse af i forbindelse med sin anholdelse.
**
19-årig indbrudstyv blev sliksulten
Kilde: Østjyllands Politi