Bliv løn- og personalekonsulent i en digitalt fremtidsorienteret kommunal afdeling

dato

Vil du være med til at udvikle og styrke kvaliteten i løn- og dataprocesser i en afdeling, hvor faglighed og arbejdsglæde går hånd i hånd?

Hos os får du mulighed for at fordybe dig i spændende og komplekse opgaver inden for løn, data og digitalisering. Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi løfter i flok og hele tiden arbejder på at forbedre vores arbejdsgange. Her får du rig mulighed for at udvikle dine kompetencer og bidrage til det datagrundlag, der understøtter ledelsens beslutninger.

Om jobbet
Som løn- og personalekonsulent bliver du en del af Løn og Personale, der består af 19 medarbejdere og indgår i afdelingen Personale og HR – i alt 35 medarbejdere. Afdelingen er en del af den centrale stab, der understøtter alle kommunens afdelinger.
I Randers Kommune har vi stort fokus på, hvordan digitalisering og data kan forbedre kvaliteten i vores arbejde og understøtte vores udvikling. Derfor ønsker vi at styrke området – og her ser vi dig som en vigtig nøglespiller.
Du vil indgå i et tæt samarbejde med erfarne og dygtige kolleger og få stor indflydelse på egne opgaver og ansvarsområder. Din hverdag bliver afvekslende. Nogle opgaver kræver fordybelse, mens andre er mere tempofyldte og kræver evnen til at prioritere.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Lønadministrative opgaver, f.eks. indberetning, afregning og afstemning i forhold til eIndkomst, SKAT, ATP, m.v. Vi arbejder med Silkeborg Datas lønsystem og OPUS Økonomi
  • Lønadministration og personaledata, det kan f.eks. være opgaver på overenskomstområder
  • Udtræk af statistik, ledelsesinformation og databearbejdning fra vores løn- og BI-system (SD, KRL-data, benchmark.dk) – herunder afrapportering på flere niveauer i organisationen. Eksempel på en konkret opgave:
    Udarbejdelse af ledelsesrapport på tværs af forvaltninger, der kortlægger udviklingen i arbejdstid på bestemte fagområder og præsenter rapporten, så det danner et klart overblik for organisationen.

Uanset om du har flere års erfaring eller er nyuddannet, ser vi potentialet i dig. Vi forventer ikke, at du mestrer alt fra begyndelsen – det vigtigste er, at du har gåpåmod, er nysgerrig og datainteresseret, og at du har et digitalt mindset. Vi tilbyder grundig oplæring og støtte, så du kan udvikle dig i rollen.

Din profil
Vi søger dig, der har et skarpt øje for detaljer, arbejder struktureret og trives med at dykke ned i tal, data og digitalisering. Du trives i samarbejdet med andre, men har også lyst og evne til at arbejde selvstændigt og tage initiativ til at finde nye løsninger, der kan styrke både processer og resultater.

Vi forestiller os, at du:
  • Er kontoruddannet, evt. med studieretning Offentlig Administration, har en professionsbachelor i Økonomi og IT, Finans, Offentlig Administration eller anden administrativ uddannelse
  • Har arbejdet med eller har interesse for lønadministrative opgaver, herunder økonomiopgaver, databehandling og rapportopbygning
  • Har interesse for at arbejde med Excel
  • Er analytisk, grundig og har let ved at skabe overblik
  • Er god til at formidle komplekse emner på en enkel og letforståelig måde – særligt skriftligt
  • Trives med deadlines og har en metodisk tilgang til dit arbejde
  • Er imødekommende, er en teamplayer og trives i en tværgående rolle

Vi tilbyder dig
  • Et vigtigt og meningsfuldt job, hvor din indsats har synlig værdi for hele organisationen
  • Et spændende og varieret job med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
  • Mulighed for kompetenceudvikling – fx gennem kurser, faglig sparring og opgaver
  • En arbejdsplads, hvor der er frihed under ansvar og ledelsesopbakning i hverdagen
Vi prioriterer faglig sparring, trivsel og et godt arbejdsmiljø. For os er det vigtigt at der er balance mellem arbejde og fritid. Der er fleksibilitet i tilrettelæggelsen af din arbejdstid og mulighed for en hjemmearbejdsdag om ugen. Stillingen er som udgangspunkt 37 timer om ugen, men andet kan aftales.
Du bliver desuden en del af Personale og HR, hvor vi har et tæt samarbejde – både fagligt og socialt – med HR-teamet og Jura-teamet.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder, Ulla Kronborg på telefon 30 34 22 21 eller på mail UKR@randers.dk
Du kan læse mere om Randers Kommune på www.randers.dk.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og HK.
Første samtaler afholdes den 11.06.2025. For udvalgte kandidater laves der en personprofil, som der vil blive givet personlig tilbagemelding på den 13.06.2025, og anden samtale finder sted den 16.06.2025.

Tiltrædelse er den 01.08.2025.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV senest den 09.06.2025. Da vi går tidligt på sommerferie og gerne vil ansættelsen plads inden da, er ansøgningsfristen kort. Vi opfordrer alle til at søge.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Kommunaldirektør, Laksetorvet, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a05792e2-77ae-4c43-a469-7df07404b567

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook