Lokal mægler sikrer den bedste bolighandel

Profilbillede
dato

I snart 10 år har Nybolig Bjørn og Ankersen været den ejendomsmæglerforretning, som har solgt flest boliger i Randers Kommune. 

54-årige Christian Bjørn og 46-årige Thomas Ankersen er indehavere af og ejendomsmæglere i virksomheden Nybolig Bjørn og Ankersen.

Christian startede sin karriere ud inden for Forsvaret, hvor han var sergent og uddannede rekruttere. Dog har han altid været fast besluttet på, at han skulle være ejendomsmægler. Efter to år i Forsvaret, kom han derfor direkte ind i ejendomsmæglerbranchen i Randers. I dag har Christian arbejdet som ejendomsmægler i 32 år. Christian har kunne drage nytte af de tidligere erhvervserfaringer:

”En stor del af det, som man lærer i Forsvaret, er struktur, og det bruger jeg fortsat. I Forsvaret lærer man også, at selvom det hele kan være hårdt, så skal man nok overleve det og komme videre. Det er grundlæggende ting, som jeg har kunne tage med mig videre,” siger Christian. 

Thomas har også arbejdet som ejendomsmægler i den største del af hans liv, men han troede til at starte med, at han skulle være revisor. Han arbejdede som økonomielev, hvor han arbejdede med tal og regnskab. Herudover agerede han også som sælger, hvor han havde en del kundekontakt. Thomas fandt hurtigt ud af, at det at kunne arbejde med både tal og kundekontakt var en spændende kombination, og det åbnede op for lysten til at blive ejendomsmægler. Herefter tog han uddannelsen som finansøkonom. 

”Min baggrund har givet mig en god forståelse af den økonomiske del af en bolighandel i forhold til lån, det administrative samt kundernes økonomi. Min uddannelse har også givet mig en god forretningsforståelse for det at drive en virksomhed,” fortæller Thomas. 

Christians og Thomas brænder for alsidigheden og variationen i jobbet, hvor ikke to dage er ens. Der er altid nye og forskellige typer mennesker og boliger.

”Det er vigtigt at få lukket mange handler, hvor kunderne er super tilfredse. I nuet handler det mere om kunderne, end hvad nummer handel det var. Men det smelter jo sammen, for jeg kan også godt lide at være den virksomhed, der sælger mest, men det gør vi jo kun, hvis kunderne er glade,” uddyber Christian.

Thomas sidder også med den administrative del af virksomheden, hvilket blandt andet indebærer økonomi, ansættelser og personalehåndtering. Hos Nybolig Bjørn og Ankersen forsøger de hele tiden på at sørge for, at medarbejderne trives, og at der også er nogle sociale aspekter på arbejdspladsen.

”Man må gerne gå på arbejde og have en venskabelig relation til sine kollegaer. Det gør ikke noget, at man kender hinanden, for vi bruger mange timer sammen, så det er vigtigt, at vi fungerer socialt sammen,” fortæller Thomas.

Medarbejderne har dog altid en meget professionel og dedikeret tilgang til arbejdet. De har meget at se til, og de skal kunne lide at have travlt på jobbet. Virksomhedens slogan er ”Fokus og målrettet indsats giver resultater”, og det er det, som kendetegner Nybolig Bjørn og Ankersen allerbedst. 

De bestræber sig på at gøre det lidt bedre end alle andre. Derfor gør de en ekstra indsats, hvilket bidrager til, at der altid er fuld fart på fra tidlig morgen til sen aften. Der kan ligge mange arbejdstimer i erhvervet som ejendomsmægler, hvis man gerne vil gøre det godt.

”Friheden til at arbejde 80 timer om ugen kan jeg også godt lide,” ler Christian. 

”Det er heldigvis også en branche, hvor man kan planlægge sig ud af mange ting. Du er nødvendigvis ikke bundet et sted fra kl.9 til kl.16 om eftermiddagen,” tilføjer han.

Det kræver altså kontinuerlig og benhårdt arbejde at opretholde et højt ambitionsniveau, men med snart 10 år som værende Randers Kommunes mest sælgende ejendomsmæglerforretning, må man konstatere, at det går godt for Nybolig Bjørn og Ankersen. 

”Vi gør det samme som vores konkurrenter, men vi gør bare lige dét mere og gør det hver gang,” siger Christian.

Om fremtiden drømmer Christian og Thomas om, at Randers bliver en endnu mere attraktiv bosætningsby, og at flere vil ændre de fordomme, som de eventuelt kunne have til Randers. Derudover håber de på, at deres virksomhed fortsætter dens positive vækst.

Se de nyeste opdateringer fra Nybolig Bjørn og Ankersen - Randers på deres hjemmeside eller Facebookside.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Christian Bjørn (t.v.) og Thomas Ankersen (t.h.) // Nybolig Bjørn og Ankersen Randers